Ønsker du at leje en bil?

Let og fleksibel biludlejning

Hos Østergaard Automobiler ApS kan du leje biler til enhver smag og i forskellige prisklasser. Der er små bybiler eller større biler med plads til hele familien – desuden også varevogne og autotrailer. ​

Vi udlejer både til privat og til erhverv, og hos os skal du ikke bekymre dig om hverken vægtafgift, forsikring eller bilservice.

Udlejningsperioden kan strække fra en enkelt dag til flere måneder ad gangen. Det er dit behov, der sætter grænsen. Langtidsleje er en oplagt løsning, hvis for eksempel familien eller virksomheden behøver en ekstra bil i en periode. Vi tilbyder billeje på månedsabonnement med en fast månedlig betaling.

Find den rette lejebil for dig

Vores biludlejning er den perfekte løsning, hvis du f.eks.:

  • Skal på sommerferie sydpå i en større bil
  • Planlægger skiferie med hele familien
  • Behøver et ekstra køretøj i et par måneder
  • Står overfor en flytning og mangler en egnet flyttebil
  • Ønsker at leje i stedet for at eje
  • Skal prøve om en elbil er noget for dig forud for et evt. bilkøb

Vores bilpark udskiftes løbende, så hold dig opdateret på hjemmesiden. Du er også altid velkommen til at ringe på tlf. 60 61 21 44 og forhøre dig om vores aktuelle udvalg af lejebiler.

Finder du ikke lige den bil, der matcher dig, så send os en forespørgsel på mail, og vi vender tilbage til dig. Vi står altid klar til at give dig vejledning og god hjælp i forbindelse med din billeje.

Er du også vild med VW’s ID.Buzz?

Hos os har du mulighed for at leje den populære VW ID.Buzz til f.eks. din ferie eller din weekendtur med familie og venner. Vi har både den korte model til 5 personer og den lange model til 7 personer tilgængelig.
Her er også mulighed for montering af tagboks, så familien kan have ekstra meget bagage med på turen.

Skriv til os på mail udlejning@o-auto.dk for booking og information.

Salgs- og leveringsbetingelser for online handel ved billeje

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på leje af biler på www.oestergaard-automobiler.dk 

www.oestergaard-automobiler.dk ejes og drives af Østergaard Automobiler ApS, CVR-nr. 10130115, adresse Thorsvej 102, 7200 Grindsted, tlf. 60 61 21 44 og e-mailadresse udlejning@o-auto.dk 

Aftalens varighed 
Der er tale om dag-til-dag udlejning eller abonnementsaftale, der løber indtil den på forhånd, aftalte slutdato eller indtil evt. opsigelse undervejs i lejeperioden. 
Ved booking af lejebil fastsættes dato og klokkeslæt for udlevering af bilen.

Opsigelse 
Ved abonnementsaftaler kan aftalen kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. 

Betaling og levering 
Vi modtager betaling med: Dankort, Visa og MasterCard. 
Beløbet trækkes på betalingskortet, når tjenesteydelsen iværksættes. I tilfælde af udlejning på mere end 30 dage, kan beløbet opdeles i månedlige rater, som ved starten af en ny måned betales forud og automatisk trækkes på betalingskortet. Første rate betales på dagen for udlevering af lejebilen. 
Lejer eller kortholder bemyndiger udlejer til at foretage opkrævning på betalingskortet til f.eks. bøder, skader, bugsering, tab eller administrationsgebyrer, der pålægges udlejer for parkering, trafik og andre overtrædelser, som lejeren pådrager sig. 
Den således tildelte fuldmagt gælder også for bemyndigelsen til at opkræve betalingskortet for yderligere leje / erstatningskrav, hvis bilen returneres efter udløbet af den aftalte lejeperiode. Forsinkelse med hensyn til tilbagelevering af bilen ud over 1 time i forhold til den aftalte lejeperiode, giver udlejer krav på én dags ekstra leje ud over leje for den første dag, og derefter et krav om at blive godtgjort den aftalte dagspris så længe bilen faktisk bortskaffes og ikke er returneret af lejeren til leveringsstedet i kontraktmæssig stand. Lejers og / eller kortholderens underskrift giver udlejer bemyndigelse til at opkræve betalingskortet i overensstemmelse med ovennævnte fuldmagt. Denne adgang til kreditkortdebitering gælder også for enhver aftalt forlængelse af lejeperioden. 
Udlejer forbeholder sig retten til at reservere penge på lejers betalingskort. Beløbets størrelse afhænger af, hvorvidt du tilkøber en selvrisikonedsættelse eller ej, dog kan udlejer i særlige tilfælde reservere mere eller mindre end selvrisiko, dog max 5000 kr. 
Det kan tage op mod 31 dage fra udlejer frigiver depositummet, til det er frigivet på lejers bankkonto, alt efter hvilken bank lejeren har. 
Priserne er angivet i danske kroner. 

Annullering
Ved booking forbeholder udlejer sig retten til at opkræve et reservationsgebyr på 4000kr pr. leje som bekræftelse på lejens gennemførelse. Annullering af reservation kan ske op til 14 dage før det aftalte afhentningstidspunkt. Ved senere annullering af reservation tilbagebetales reservationsgebyret ikke.

Ved manglende afhentning og/eller aflevering opkræves et gebyr svarende til vejledende dagspris af lejen pr. dag, bilen er afhentet og/eller afleveret for sent. 

Reklamation – Klager over tjenesteydelsen
Hvis ydelsen ikke svarer til det aftalte, kan du henvende dig til os på udlejning@o-auto.dk 

Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

Oplysning om klagemuligheder 
En klage over tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse udlejning@o-auto.dk 

https://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Ankenaevn/Godkendte-ankenaevn 

Send en forespørgsel

VW Caravelle m/træk og 8 sæder

....

Send en forespørgsel

VW ID.Buzz Style LWB 6-pers.

....

Send en forespørgsel

Fiat 500e Mono Cabrio

....

Send en forespørgsel

Peugeot 208 Puretech 75

....

Send en forespørgsel

VW T-Roc TSi 190 Sport DSG 4Motion

....

Send en forespørgsel

Polestar 4 Long Range AWD 5d

....

Send en forespørgsel

Ford E-Transit Custom 340L 64 Sport

....

Åbningstider i helligdagene

Værkstedet har lukket alle nedenstående datoer på nær Grundlovsdag, hvor der er åbent til kl. 12.

Salgsafdeling
Kristi Himmelfart:

  • 29.05: Lukket – åben efter aftale

  • 30.05: Åben 09.00–17.00

  • 31.05: Lukket

  • 01.06: Åben 11.00–16.00

Grundlovsdag:

  • 05.06: Åben 09.00–17.00

Pinsen:

  • 08.06 (Pinsedag): Åben 11.00–16.00

  • 09.06 (2. Pinsedag): Åben 11.00–16.00